Henrik Ibsens skrifter

Jeg henvender disse linjer til Dem i anledning af en plan, som jeg agter at iværksætte, og i hvilken jeg vil forespørge om De skulde ville være deltager.

Sagen er følgende. ​«Peer Gynt», – hvoraf nu et tredje oplag snart skal udkomme, – agter jeg at indrette til ​opførelse på scenen. Vil De komponere den dertil fornødne musik? Jeg skal i korthed antyde for Dem, hvorledes jeg tænker at indrette stykket.

​Første akt bibeholdes helt, kun med nogle ​forkortninger i dialogen. ​Peer Gynts monolog side 23, 24 og 25 ønsker jeg behandlet enten ​melodramatisk eller delvis som ​recitativ. ​Scenen i bryllupsgården, side 28, må der ved hjælp af ballet gøres meget mere ud af, end der står i bogen. Hertil må en særlig dansemelodi komponeres, der fortsættes dæmpet lige indtil aktens slutning.

I anden akt må ​optrinnet med de tre sæterjenter, side 57–60, behandles musikalsk efter komponistens skøn, men djævelskab må der være deri! ​Monologen side 60–62 har jeg tænkt mig ledsaget af akkorder, altså som melodrama. Det ​samme gælder scenen mellem Peer og den grønklædte kvinde, side 63–66. Ligeså må der sættes et slags ​akkompagnement til optrinene i Dovregubbens hal, ​hvor dog replikkerne betydeligt skal forkortes. Også ​scenen med Bøjgen, der gives hel, må ledsages af musik; fuglestemmerne må synges; klokkeringning og salmesang høres langt borte.

I tredje akt behøver jeg ​akkorder, men sparsomt, til scenen mellem Peer, kvinden og troldungen, side 96–100. Ligeså har jeg tænkt mig et ​sagte akkompagnement fra side 109 øverst oppe og indtil nederst på side 112.

​Sågodtsom hele fjerde akt skal udelades ved opførelsen. I dens sted har jeg tænkt mig et stort musikalsk tonemaleri, der antyder Peer Gynts omflakken i den vide verden, amerikanske, engelske og franske melodier kunde klinge igennem som vekslende og atter forsvindende motiver. ​Anitras og pigernes kor, side 144–145 skal høres bag tæppet i forbindelse med orkestermusiken. Under denne skal tæppet gå op og man ser som et fjernt drømmebillede det nederst på siden 164 beskrevne tableau, hvori ​Solvejg som en middelaldrende kvinde sidder syngende i solskinnet udenfor husvæggen. Efter hendes sang ruller tæppet atter langsomt ned, ​musiken fortsættes i orkestret og går over til at skildre den storm på havet, hvormed femte akt begynder.

​Femte akt, der ved opførelsen betegnes som den fjerde, eller som efterspil, må betydeligt forkortes. ​Musik-akkompagnement behøves fra side 195–199. Optrinnene på bådhvælvet og på kirkegården udelades. ​Side 221 synger Solvejg og efterspillet ledsager Peer Gynts følgende repliker, hvorefter det går over i korene side 222–225. ​Scenerne med knappestøberen og med Dovregubben forkortes. ​Side 254 synger kirkefolket på skogstien; klokkeringning og fjern salmesang antydes i musiken under det følgende indtil ​Solvejgs sang slutter stykket, hvorefter tæppet falder idet salmesangen atter klinger nærmere og stærkere.

Således omtrent har jeg tænkt mig det hele og ​beder mig underrettet om hvorvidt De vil påtage Dem dette arbejde. Indgår De herpå, så ​henvender jeg mig straks til bestyrelsen for Kristiania theater, indleverer en rettet tekstbog og sikrer os på forhånd stykkets opførelse. Som honorar agter jeg at betinge mig ​400 spedler, der deles lige imellem os begge. Jeg anser det utvivlsomt at vi også kan påregne stykkets ​opførelse i København og Stokholm. Men jeg beder Dem at holde sagen hemmelig indtil videre og at svare mig snarest muligt.